Hjertestarteren finder du ved klubhuset ved Vestfjendshallen, Dåsbjergvej 25b
Kan du bruge en hjertestarter og give førstehjælp?
Her er et par gode links og råd
Lægevagtenhar åbent på alle hverdage fra kl. 16.00 – 08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet.
Man kan efter aftale blive tilset af lægevagten på følgende adresser:
Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 4, 8800 Viborg, indgang ved Skadestuen
Regionshospitalet Skive, Resenvej 25, 7800 Skive, indgang ved Skadestuen
Brug lægevagten rigtigt
Lægevagten er en hjælp til behandling af pludselig opstået eller forværret sygdom.
Hvis du bliver syg overvej da, om du kan vente til din egen læge åbner. Det er din egen læge der kender dig bedst.
Hvis du bliver syg
Ring altid først. Al henvendelse til lægevagten skal ske telefonisk. Der kan forekomme ventetid på telefonen, hav tålmodighed – du skal nok komme igennem.
Før opringning
Når du ringer til lægevagten bør du have dit sygesikringsbevis parat samt eventuelle oplysninger om den medicin, du plejer at tage. Har du mistanke om feber er det vigtigt at tage temperaturen.
Syge børn
Hvis dit barn er sygt, er det vigtigt at have barnets sygesikringsbevis samt oplysninger om evt. medicin klar, når du ringer til lægevagten. Hvis du har mistanke om feber så husk at måle temperaturen.
Tal med lægevagten
Du kommer direkte igennem til en læge eller måske en sygeplejerske, som vil bede dig fortælle om dine symptomer. De vurderer om den telefoniske kontakt er tilstrækkelig, eller om du bør undersøges.